Mallorca er den største ø i den spanske øgruppe Balearerne i det vestlige Middelhav. Øen byder på alt, hvad man kan tænke sig af et godt rejsemål. Her er et skønt klima, smuk natur, høje bjerge, hyggelige byer, lækkert mad, spændende historie, interessant kultur samt fantastiske badestrande med tyrkisblåt hav. Naturen byder på mange fascinerende og forskelligartede oplevelser med bl.a. bjergene i Tramuntana, som er en 15 km. bred bjergkæde med 11 toppe, der når op over 1.400 meter, som løber parallelt med den nordvestlige kyst. På den nordvestlige side af bjergene findes et stejlt kystområde med stejle klipper, små bugter med stenede strande med fantastiske udsigtpunkter. For foden af bjergkæden er det mere flade landskab med marker, oliven -og appelsinlunde. Øen har både bugter med små sandstrande og i kilometervis af børnevenlige sandstrande med tyrkisblåt hav.