Et af de bedste hoteller på hele Ibiza, beliggende overfor marinaen i Santa Eulariá
Aguas de Ibiza er et luksuriøst designhotel med fokus på bæredygtighed, som de kalder for ecoluxury. Hotellet er beliggende tæt på eksklusive marina og tæt ved god sandstrand i Santa Eulariá. Hotellet er bygget med omtanke og er stort set bygget af materialer fra øen og med mange natursten. Der er solcelleanlæg på alle altaner, hvilket sparer ca. 35 % af det samlede energiforbrug og der er flere vandsparefunktioner. Endvidere er der fokus på at hotellets leverandører har samme miljøfilosofi som hotellet har. Aguas de Ibiza er indrettet efter feng shui princippet og alt er gennemtænkt ned til mindste detajle. Alle værelser er moderne og luksuriøst indrettet med de bedste løsninger fx med Bang & Olufsen tv, design interiør og lækkert badeværelse. I loftet er en udskåret muslingeskal, som efter feng shui princippet, er med til at fjerne dårlig energi. Hotellet har en helt fantastisk spa- og wellness-afdeling - Revival Spa på mere end 1500m2 med flere vandbassiner, jacuzzi, dampbad og med mulighed for diverse skønhedheds -og massagebehandlinger (mod betaling). Her tilbydes behandlinger med produktet Clarins. Af andre hotelfaciliteter kan nævnes to udendøres swimmingpools, en på solterrassen og en på tagterrassen, hvor der er en fantastisk udsigt over Santa Eulaiá og øen Formentera. Her er flere rigtig gode restauranter, barer og på terrassen tilbydes lettere anretninger samt tapas. Aguas de Ibizas’ gæster har også mulighed for at besøge den private strandcafé Beach Point - Nikki Beach, som ligger på den nærliggende strand i Santa Eulalia. Dette hotel er unikt på design, mad, ecoluxury og har en fantastisk tagterrasse med pool, solsenge, bar, loungemøbler og som hotellet selv beskriver: " luxury is taking a swim very close to the sky".
Beliggenhed
Aguas de Ibizas er beliggende i byen Santa Eulariá ca. 20 km. fra lufthavnen. Hotellet ligger tæt ved den eksklusive marina og nær ved gode sandstrande. Santa Eulariá er den anden største by på øen og har en rigtig hyggelig atmosfære med mange forskellige butikker, gode restauranter og lokale barer.
Faciliteter
Stor udendøres swimmingpools, indendørs swimmingpools, sauna, fitness-afdeling, solarium, stor spa- og wellness-afdeling, tyrkisk bad/dampbad, frisør, solterrasse, tagterrasse, restauranter og barer.
Værelser
De 112 stilfulde værelser har alle King size seng eller Twin seng, lækkert badeværelse med brus eller badekar, hårtørrer, badekåbe samt hjemmesko, gratis trådløs internetadgang samt god altan.